Har du en pejseindsats som du aldrig bruger? Her kan du få lidt tips til hvordan du kan genoplive den, eller modernisere den ved lidt simpel renovation som du faktisk selv kan klar hvis du er lidt handy.
Om du er blevet træt af din pejs eller bare ikke får bestilt brændet til din den mere, så er det i hvert fald sørgeligt ikke at få brugt den. Det var i hvert fald hvad sælgere sagde til mig (men det skal han jo også sige!). Han sagde at jeg havde to muligheder, og begge var sådanset ikke helt dumme.
Den første mulighed: et brændkar
Det første han foreslog var den billige og simple løsning. Jeg kunne købe et brændkar og sætte ind i min pejseindsats som et alternativ til at fyrre med brænde. Det ville betyde at jeg ville fyre med bioethanol som er en slags lampeolie der giver en fin flamme. Ulempen er at den ikke vil varme så meget, og det varme der kommer ryger direkte op i skorstenen.
Selvfølgelig kan man sætte rockuld op i skorstenen og åbne lågen, men det ser bare ikke så godt ud i min pejseindsats. Men brændkarret ville betyde at jeg ville slippe for sod, røg og ikke mindst brænde!. Og så ville det være en ganske billig løsning som jeg nemt kunne tage i brug her og nu. Jeg syntes dog ikke det var den bedste løsning, den følger her.
Den bedste mulighed: ny pejseindsats
Jeg havde også muligheden for at få mig en helt ny pejseindsats, ganske billigt faktisk.
I og med at jeg havde et hul var det blot at få lavet en der passede ind, og prisen var ikke meget ved siden af en normal brændeovn, faktisk var det lidt billigere. Jeg ville dog gøre den lidt mere moderne, og valgte noget flot børstet stål og en glasfront, og det påvirkede selvfølgelig prisen. Jeg ville egentlig gerne have at pejsen skulle blive lidt bredere, men jeg må indrømme at al bøvlet med at skulle lave et større hul i væggen ville jeg gerne være foruden.
Derfor udnyttede jeg blot at jeg kunne få en der var klar til at blive sat ind. Jeg havde da også muligheden for at købe brændkarrene i løskøb og derfra selv designe min pejseindsats, jeg følte dog også at det ville blive lidt for meget.
Ingen sved på panden af monteringen
Jeg ventede omkring to uger på at få pejseindsatsen hvilket ikke var helt galt. Jeg frygtede dog at monteringen ville blive et større problem, det viste sig dog at gå helt smertefrit – og uden sved på panden!
Jeg kunne faktisk blot indsætte pejseindsatsen ved at anvende lidt lim fra trælasten og køre en fuge rundt om kanterne. Der var også en anden løsning hvor man kunne skrue den fast i bunden og toppen, men nu var det ikke lige den pejseindsats jeg havde forelsket mig i – den skulle ellers være endnu nemmere at montere. Nu kan jeg så slappe af, og nemt skabe lidt hygge i køkkenet, også selvom jeg bare sidder alene og nyder en kold øl. Fordelen er jo også at den kan være tændt om sommeren uden jeg smelter fuldstændig!