En gang imellem kommer jeg til at fundere over de enorme mængder af emballage, vi kommer i berøring med som almindelige forbrugere. Værst er det efter min mening, når man i en forretning skal købe en ganske lille ting som for eksempel en negleklipper. Man kan være helt sikker på, at den er placeret på et stykke pap, der er mindst 10 gange så stort som nødvendigt, hvorefter en tynd film er presset ned over, så man ved udpakningen tænker ved sig selv, at det nok var lidt overflødigt at købe den, for neglene knækker helt af sig selv under arbejdet med at få tingesten ud i lyset.
Meget anderledes er det i de fleste tilfælde, hvis man har købt noget i en netbutik. Så får man som regel sin vare tilsendt uden alt det overflødige pap og tynd film. Jeg kom til at tænke på det i går, da jeg med posten modtog hele to forsendelser fra to forskellige netbutikker.
Den ene bestod af to dvd’er, jeg havde bestilt, mens den anden var en bog, jeg vil give min mand som en lille ekstra gave. Begge de indkøbte varer var pakket i boble kuverter, som min lille datter, Julie på seks år, elsker at lege med, når jeg har pakket mine varer ud. Hun har stor fornøjelse af at klemme på de enkelte bobler og hviner henrykt, når det lykkes hende at frembringe et lille knald, når boblen brister.
Det er selvfølgelig helt nødvendigt, at firmaer bruger den slags kuverter til forsendelse af varerne. For de luftfyldte bobler beskytter varerne godt mod skader under transporten, hvor det er mit indtryk, at den slags breve eller pakker i mange tilfælde udsættes for en ganske hårdhændet behandling.
Det oplevede jeg i hvert fald for et par uger siden, da jeg modtog et ganske almindeligt brev med en mindre regning fra et entreprenørfirma. Firmaet havde valgt at vedlægge en helt almindelig kuglepen med reklametryk på, og kuglepennen havde stukket hul på kuverten på et eller andet tidspunkt under transporten. Postvæsenet havde været så hensynsfuldt at sætte et stykke kraftig tape over den brede revne i kuverten, så både faktura, kuglepen og de to små foldere med orientering om firmaets formåen nåede helskindet frem til mig.
Oplevelsen lærte mig, at man nok ikke skal sende hårde og spidse ting som kuglepenne i en almindelig kuvert. Hvis man skal have den slags af sted med postvæsenet, er der ingen tvivl om, at man bør vælge en mere robust form for emballage, der måske nok er lidt dyrere, men som til gengæld giver langt større sikkerhed for, at varen når helskindet frem til modtageren.
Men tilbage til de farvestrålende former for emballage, som mange ting sælges i. Man må gå ud fra, at firmaerne har erfaring for, at de opnår et mersalg med den slags emballage, for det kan jo ikke være helt billigt at flotte sig så meget med de materialer, varerne er pakket ind i.
Men kunne de dog bare udforme emballagen på en måde, så det er nemmere at få pakket tingene ud.
