Det har i et stykke tid overrasket mig, hvordan mange af mine kolleger fortæller om, at de søger partnere på internettet. Forleden læste jeg i en avis, at det efterhånden har udviklet sig sådan, at op mod halvdelen af alle nyetablerede parforhold er mellem mennesker, som har fået kendskab til hinanden via en af de mange dating sider, der er til rådighed på nettet.
Der er i mine øjne intet som helst forkert ved at møde andre mennesker på den måde, men jeg må indrømme, at jeg har skullet vænne mig til, at de fleste åbenbart er helt ærlige og åbne omkring den metode til at finde sig en partner. Men det har jo altså udviklet sig sådan, at det ikke kun er de få, der bruger den metode, og dermed følger også åbenheden omkring emnet. Man kan jo bare tænke tilbage på den udvikling, der i de seneste årtier er sket omkring homoseksualitet, som ikke længere er noget, ret mange føler behov for at skjule.
Jeg ved ikke, om der er lavet statistikker over, hvilken slags mennesker, der kaster sig ud i netdating i forsøget på at finde den eneste ene. Men hvis jeg skal bedømme ud fra de kolleger på min arbejdsplads, som fortæller åbent om deres søgen på nettet efter en partner, må der være en overvægt af mennesker, som har det første, faste forhold bag sig – hvad enten der er tale om ægteskab eller et papirløst et af slagsen.
Og det er vel egentlig forståeligt nok, for så længe man er så ung, at man har lyst og mulighed for at gå i byen på diskoteker eller andre steder, hvor man møder andre jævnaldrende, er der selvfølgelig gode chancer for at møde en pige eller mand, som man harmonerer godt med, så vedkommende kan være en potentiel partner.
Anderledes ser det ud for de mennesker, der er blevet lidt ældre, og som hverken har lyst eller mulighed for at kaste sig ud i det vilde natteliv. De kan have svært ved at møde tilstrækkeligt mange andre mennesker til, at der er en god sandsynlighed for at møde en, hvor der opstår sød musik.
Især kan det være svært for en enlig forælder at finde en at gå på dating med – men heldigvis har vi http://netdate.dk/
Er der mindre børn, som man har forpligtelser overfor, er nattelivet i mange tilfælde en direkte umulighed, og så kan jeg da godt forstå, at man tyr til internettet for at komme i kontakt med mulige partnere.
Selv lever jeg i et godt ægteskab og har ikke brug for at søge kontakt med andre, så jeg har ikke noget personligt kendskab til netdating. Men som jeg har forstået det, starter man oftest med at chatte med hinanden via den datingside, hvor man har opdaget hinanden. Hvis der via denne skriftlige kommunikation opstår sympati mellem parterne, går man normalt et skridt videre og opgiver telefonnumre, så man kan snakke sammen. Først derefter ses man måske til en date et eller andet sted, og så kan forholdet muligvis udvikle sig til noget varigt. Og netop varige forhold kræver, at man ved, hvordan man kysser.
