Der findes meget forskelligt golftøj, såsom handske og sko. En golfhandske er meget udbredt blandt professionelle og amatører, og det er der flere gode grunde til. Denne blog vil se nærmere på hvorfor golfspillere benytter en golfhandske, samt hvilke forskellige mærker der findes.
Lad os lige starte med at fastlægge grunden til at man benytter udtrykket en golfhandske og ikke et par golfhandsker. Grunden er at langt de fleste spillere som regel kun bruger én golfhandske på den dominerende hånd. Det er dog set før at spillere benytter golfhandsker på begge hænder, så det er selvfølgelig også en mulighed. Golfspillere benytter primært en golfhandske fordi den giver et bedre greb og golfkøllen, samtidig med at den forhindrer vabler. Det faktum at det samtidig ser professionelt ud, og viser at man går op i sin sport, er gode sekundære grunde til at benytte sig af en golfhandske. Det forbedrede greb og den øgede kontrol gør at man kan få et bedre sving, og dermed en længere distance på skuddet.
Der findes et utal af golfhandske producenter verden over, nogle mere kendte end andre. Blandt de førende mærker på markedet er de store kendte brands Nike Golf og Adidas blandt andet, men også golfspecialiserede mærker som Titleist og TaylorMade udbyder et stort udvalg. Hvis vi ser nærmere på Nike Golfs førende golfhandske, falder man straks over Dura Feel handsken. Denne golfhandske er lavet i syntetisk læder og giver et fantastisk greb om golfkøllen. På trods af den er lavet i syntetisk læder, giver den et greb som var det ægte læder. Denne golfhandske er en af de bedste på markedet, og flere professionelle benytter sig da også af den på deres vej mod triumfer.
Som sagt er Adidas også med helt fremme når det kommer til golfhandsker, og deres bedste bud på en udfordrer til Nike Dura Feel golfhandsken er uden tvivl Adidas Exert. Exert handsken giver ligesom Nike Dura Feel et fantastisk greb om golfkøllen, men er også udstyret med specielle ventilationshuller der gør den behagelige at have på i længere tid. Kvaliteten på både Nike og Adidas handsken er uden tvivl i top. Man skal dog ej forglemme Titleist, Bridgestone, Srixon eller TaylorMade når man skal ud og vælge ny golfhandske. Således har de hver især også udviklet handsker af høj kvalitet. Titleist Permasoft giver for eksempel et exceptionelt greb om golfkøllen, samtidig med at den er utrolig komfortabel. Udover de nævnte brands her, findes der som sagt også et utal af andre golfhandske producenter på markedet.
Det som også er vigtigt at huske med handsker, er at man ikke kan vælge at købe brugte golfhandsker, ligesom man kan købe brugte golfbolde. Problemet er nemlig at handskerne ofte bliver hurtigt slidt, og det gør altså at man ikke kan bruge dem igen.
Det leder os så også til spørgsmålet med, hvor længe en golfhandske kan bruges. Som regel plejer jeg personligt at skifte dem ud, når de begynder at være næsten slidt igennem. Jeg er dog også den type der sørger for at bruge tingene fuldstændig ud. Jeg synes nemlig ikke at det ændre mit spil, selvom handsken er slidt næsten igennem. Det er klart, at det er mere behageligt at have en ny handske på, men som regel skal man jo slippe 1-200 kr. for en ny handske, så jeg plejer at trække den så længe som muligt.